Sådan får du et sundere indeklima med ventilation

Få en sundere hverdag, med ventilation i hjemmet.

Ventilation er helt essentielt, hvis du gerne vil have et sundt og behageligt indeklima.
Det kan godt betale sig at investere i et professionelt ventilationsanlæg – og eventuelt ét, der kan genvinde varmen. Få flere tips til at sundt indeklima med ventilation, her!

Hvis du gerne vil have et indeklima, som både understøtter din sundhed og din komfort, skal du have god ventilation. I dag er moderne byggerier grundigt isoleret, og de holder på varmen. Der skal derfor ventileres, hvis ikke boligen skal blive som en sort plasticpose i solen.

Fri for fugt i vinduerne

Én af de ting, du undgår med professionel ventilation, er fugt i vinduerne. Luftfugtigheden kan stige uhensigtsmæssigt, hvis ikke der er en god gennemstrømning af frisk luft i boligen. Det kan give problemer med kondens og fugtskader i vinduerne.

Det kan også medføre både mug og skimmelsvamp, og hvis du oplever den såkaldte “kælderlugt”, er der en god sandsynlighed for, at det skyldes fugt i luften. Der er derfor ikke nogen vej uden om ventilation, hvis du gerne vil undgå dyre og irriterende fugtskader.

Vink farvel til pollen

Et dårligt indeklima kan også være sundhedsskadeligt. Det kan blandt andet give hovedpine og koncentrationsbesvær, og generelt er det bare svært at trives, når luften er tung, varm eller fugtig. Uden ventilation har usunde partikler, støv og bakterier lettere ved at trives, og det kan få nogle temmelig ubehagelige konsekvenser for sundheden.

Blandt andet kan et dårligt indeklima både fremkalde og forværre astma og allergi. Med professionel ventilation kan man heldigvis komme problemet til livs. Et effektivt ventilationsanlæg kan nemlig filtrere partikler og bakterier ud af luften. Derfor kan du vinke farvel til pollen med god ventilation, og det kan være en kæmpe lettelse, hvis du har tendens til allergi.

Genbrug op til 96% af boligens varme med genvinding

Som du måske har forstået, er ventilation utrolig vigtigt for et sundt indeklima. Med dejlig, frisk luft får man ilt til hjernen, og det bliver nemmere (og mere behageligt) at være til stede i rummet. Det gør en positiv forskel i den private bolig såvel som på arbejdspladsen, hvor det ligefrem kan vise sig på bundlinjen.

Der kan dog være den ulempe ved ventilation, at det kan blive bekosteligt på energiregningen, hvis varmen går til spilde. Derfor kan det godt betale sig at vælge et ventilationsanlæg, som samtidig kan genvinde varmen. Med visse anlæg kan du genvinde hele 96% af boligens varme, så du altså kun spilder 4%.

Det fungerer på den måde, at varmen – fremfor bare at blive blæst ud af boligen – bliver genbrugt. Ved hjælp af ventilation bliver den blæst tilbage i boligen igen, hvor du kan have glæde af den. Det er den mest bæredygtige måde at ventilere på, så den er skånsom for både din økonomi og klimaet.

Gode råd til et sundt indeklima

Det første, største og vigtigste råd, vi kan give dig, når det kommer til et sundt indeklima, er at investere i effektiv ventilation. Det er vigtigt at få professionelle til at rådgive og vejlede dig, og ikke mindst til at installere og montere dit ventilationsanlæg. Den mindste tekniske fejl kan nemlig give bagslag og ende med at koste dig dyrt.

En håndfuld andre gode råd til et sundt indeklima er:

  • Vælg et ventilationsanlæg, der kan genvinde varmen.
  • På den måde får du en lavere energiregning og en mere bæredygtig bolig.
  • Har du kælder, er det en god idé at være opmærksom på indeklimaet her. Kælderen er som regel køligere end boligens andre rum, og der kan være grobund for svamp, fugt og andre besværligheder.
  • Vidste du, at du udskiller store mængder CO2, når du sover? Faktisk er det almindeligt, at et soveværelse har et CO2-niveau, der er tre gange højere end anbefalet. Derfor er det vigtigt at lufte ud og tænke i gode ventilationsløsninger her. Husk, at de skal være lydsvage, så de ikke generer din nattesøvn.
  • I køkkenet er det vigtigt at have en emhætte – eller alternativt at åbne vinduerne, når man laver mad. Her kan der nemlig hurtigt opstå meget dårlig luft.
  • Badeværelset er som regel boligens fugtigste rum, og derfor er det enormt vigtigt at lufte ud. Udsugning og en affugter kan også være en god idé.