Mekanisk vs. Naturlig ventilation
Ventilation er afgørende for et godt indeklima. Et godt indeklima betyder at beboerne eller medarbejderne i bygningen ikke oplever sygdom som følge af forurenet luft – men i stedet oplever at klimaet i bygningen bidrager til godt helbred.
Selve behovet for graden af ventilation, afhænger af hvor mange der opholder sig i byggeriet og størrelsen af byggeriet. Hvis der er mange mennesker på mindre arealer, er behovet for god ventilation og udluftning højere, for at sikre mindst mulig forurenet luft påvirker indeklimaet.
Ventilation kan både ske mekanisk og naturligt, og derfor er det godt at vide hvilke fordele og ulemper der er ved begge typer af ventilation.
Mekanisk ventilation
Når man taler om mekanisk ventilation, drejer det sig om et ventilationssystem der er drevet af el. Sådanne ventilationssystemer suger luften ud af boligen og tilfører frisk, filtreret luft udefra. Når et mekanisk ventilationssystem filtrerer luften udefra, sikrer det samtidig at skadelige partikler ikke kommer ind i boligen.
Der er forskel på hvilken type filter der er i et ventilationssystem. Nogle filtre tager sig af større partikler såsom støv og snavs, mens andre filtrer, også kan filtrere endnu mindre partikler fra. Dette afhænger af hvilket slags system der er installeret i boligen – såfremt du er i tvivl om hvilket type filter der er i dit ventilationssystem, hjælper vi dig gerne med at klarlægge det.
Naturlig ventilation
I modsætning til mekanisk ventilation, anvendes der ikke elektricitet ved naturlig ventilation. Naturlig ventilation dækker over udluftning af boligen igennem ventilationsåbninger, døre og vinduer.
Gør du brug af naturlig ventilation, er det afgørende at du lufter ud flere gange om dagen hele året rundt. Som tommelfingerregel er det en god idé at lave gennemtræk i boligen 5 til 10 minutter, 2 til 3 gange om dagen.
Jo koldere klimaet er udenfor, desto koldere bliver overfladerne i din bolig også. Dette kan potentielt skabe kondens. Denne kondens blander sig med den varme luft der cirkulerer inde i boligen, og dette hæver risikoen for skimmelsvamp.
Ved naturlig ventilation er der en risiko for varmespil. Derfor anbefales det at du slukker for dine radiatorer eller andre varmeenheder, når du lufter ud.
Hvilken ventilationstype passer til din bolig?
Hvis du er i tvivl om hvilken type ventilation der passer til din bolig, hvilket filter dit mekaniske system har, eller blot har brug for rådgivning, står vi klar hos Gørding Ventilationsmontage.
Du er mere end velkommen til at ringe til os på 22 44 18 16 eller sende os en mail på joergen@goerdingventilationsmontage.dk.
Vi har mange års erfaring med både rådgivning og service af ventilationssystemer, hvorfor vi hellere end gerne hjælper dig med indeklimaet i lige netop din bolig.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Skal du have monteret boligventilation?
Med Genvex sikres du et godt indeklima, samt betydelige besparelser på varmeregningen. Eftersom der i dag er lovkrav om mekanisk boligventilation, som skal medvirke at der er frisk luft i boligen samt forhindre skimmelsvamp, er Genvex det oplagte valg til dette.
Hos Gørding ventilationsmontage er vi uddannede og har mere end 20 års erfaring. Det betyder at du trygt kan overlade opgaven til os, og samtidig være sikker på at du får installeret og monteret din Genvex boligventilation korrekt.
Få et uforpligtende tilbud på montering
Hvis du ønsker at høre mere om vores priser i forbindelse med nybyggeri eller renovering er du mere end velkommen til at kontakte os via kontaktformuleren herunder. Så kan vi udarbejde et uforpligtende tilbud for montering af ventilation i boligen.
Vi giver gerne råd og vejledning, samt informere om lovene på området.